Menu

Veteran 8-mands herre hold skal spille slutkamp

image
NAB
20. maj 2026 kl. 08:56

Vores 8-mands veteran hold har i denne sæson været i en liga for sig med 15 vundne og en tabt kamp. Så fire spillerunder før tid har de dermed sikret sig førstepladsen i Veteran (+40) 8:8 pulje 2 og skal hermed spille slutkamp mod vinderne af pulje 1, som også allerede er fundet. Det bliver NFC (hold 1) som vi skal møde mandag d. 22. juni 2026 kl. 19:00. Det hold med det højeste pointgennemsnit i turneringen, tildeles hjemmebane. I tilfælde af samme pointgennemsnit foretages lodtrækning, og da turneringen ikke er slut endnu må vi lige vente lidt endnu med den information.

Oldboys 8-mands holdet kan også vinde deres pulje 2, med to kampe tilbage. De ligger p.t. på andenpladsen, 3 point efter LUIF med to kampe tilbage. Den ene er imod LUIF, så det bliver spændende at følge om de kan nappe førstepladsen og komme til slutkampen mod vinderne af pulje 1.

Og så har vi også vores Herre senior 8:8 som har 5 kampe tilbage og fører pulje 2 med 3 point ned til nummer 2. Her bliver det også spændende at følge med i om de kan formå at følge trop og komme til slutkampen mod vinderne af pulje 1.

Vi krydser fingrene for at alle tre hold tager pokaler med hjem til klubben!

FORZA NAB.

Luk