Menu

Træneren har ordet

image
Morten Herman Rasmussen
19. juni 2023 kl. 16:14

Opsummering af forårssæsonen 2023 / Sæsonen 2022-23.

11 turneringskampe. 10 vundne og en uafgjort.
Målscorer på 60-14.
Men det var ikke nok.

Vi ender med at være 3 point efter Systofte på rækkens eneste oprykningsplads 16 point foran rækkens nummer 3. Vi spiller en sæson med 22 kampe hvor vi vinder 19, spiller en uafgjort og taber to. En samlet målscorer på 117-28. Rækkens bedste offensiv, rækkens bedste defensiv, rækkens topscorer og rækkens bedste i forhold til assist. Men det var ikke nok.

Her ved sæsonens afslutning er det svært at glæde sig over de flotte statistikker, når målet om oprykning ikke blev indfriet. Vi træner godt og rykker os hele tiden i den rigtige retning, så jeg er derfor fortrøstningsfuld i forhold til næste sæson.

Vores 2.hold gik ubesejret gennem sæsonen, en unik præstation. Stort tillykke til hele holdet samt holdets trænere med oprykningen til Serie 2.

Målet for næste sæson er klar.
Oprykning til LF-Serien for klubbens 1.hold.
Oprykning til Serie 1 for klubbens 2.hold.

Vi ses på stadion!

Med ønske om en god sommer.
Morten Herman